Derfor får den nye danske smartphone ikke succes (ID2ME)

De mest eksklusive togstationer i København er klistret op med reklamer for den nye danske smartphone, som jeg, indtil forleden, aldrig havde hørt om. Det undrede mig, da den oveni købet er dansk! Læs her hvorfor jeg ikke tror, at den bliver en succes.

Som ung købte jeg alle nye mobiler. Faktisk skiftede jeg gerne hver måned. Jeg slæbte tungt træ 3-4 gange om ugen for at få råd til at kunne lege med den nyeste teknologi! Bare for at fremhæve min pointe om, at jeg elsker tech. Havde jeg levet en generation før, havde jeg uden tvivl ligget på fortovet hver gang, Apple lancerer en ny iPhone! Hver eneste dag følger jeg stort set alle tech- og gadget-nyheder, der er muligt – og føler virkelig, jeg har godt snor i, hvad der sker i den store verden.

Men hvorfor er nyheden om den nye danske smartphone gået min næse forbi?ID2ME

Det er altså ikke særlig tit en dansk smartphone kommer på markedet. Hver gang Apple laver den mindste rettelse, kommer mobilen i alle medier. Jeg har ikke hørt noget om den danske smartphone – hverken i forbindelse med kaffepausen, eller når jeg læser mine daglige nyheder. Første gang jeg stødte på den nye mobil var på Nørreport, da jeg på 3. – 4. dagen og undrede mig over den røde farve på væggene.

Den nye danske smartphone (ID2ME) har efter min mening misforstået markedsføringen af deres produkt. Jeg har tidligere skrevet i et blogindlæg, at de store danske virksomheder ikke forstod de nye markedsføringsregler – og ID2ME har uden tvivl ageret efter de gamle markedsføringsregler. De gamle markedsføringsregler er døde! Det handler ikke længere om dyre TV-reklamer eller store reklamespots på Nørreport!

ID2ME siger selv, at de går efter det unge publikum. Problemet er bare, at ingen kender den nye telefon (heller ikke de unge). Og hvad er det eneste en 17-årig pige på ingen måde ønsker? Hendes største mareridt er at føle sig uden for. Det er de færreste i den unge generation, som nogensinde vil gå ud og købe en helt ny smartphone, som ingen andre har – tænk hvis hun ville føle sig uden for – eller endnu værre: de andre ville mobbe hende!

ID2ME går efter alle – og rammer ingen!

ID2ME gør, hvad alle store virksomheder gør. De siger, at de vil ramme en lille målgruppe, men alt deres markedsføring er målrettet alle og enhver – og dermed rammer de ingen i deres målgruppe! De tør simpelthen ikke rette markedsføring til et lille publikum. Kigger du på deres markedsføring på Nørreport, henvender reklamen sig på ingen måde til det unge publikum – faktisk ved jeg slet ikke, hvem de prøver at ramme med deres kampagne? Det er synd for dem!

Den nye danske smartphone bliver i min optik ikke en succes. Ikke fordi det er en dårlig telefon, men fordi de griber markedsføringen forkert an!

Hvad gjorde One+1?

Et nyt mærke indenfor smartphones, One+1, har haft en anden tilgangsvinkel til deres målgruppe. Den har virket utroligt godt! One+1 byggede et invite-system, hvor du udelukkende kunne købe mobilen, hvis du blev inviteret til det. Hvad tror du, der skete? Folk gik amok på nettet og skrev alle steder, at de ønskede en invitation til at kunne købe telefonen. Flere steder er sådan en invite faktisk til salg for 2.000 danske kroner. Alle vil have det, som de ikke kan få.

Det var en smart vinkel! De formåede at gøre det sejt af være med i inderkredsen på det nye ukendte mobilmærke. Den usikre 17-årige pige ville nu i stedet få nærmest cult-status, hvor hun blev populær på at kunne skaffe venner invites til smartphonen.

Hvad tror jeg, at ID2ME skal gøre?

Se på alle tøjmærkerne, som sponsorer gratis tøj til de kendte musikere eller kendte bloggere i de unges målgruppe. Hvis de unge ser deres ”stjerner” gå med et bestemt tøjmærke, vil de unge også have det. Hvorfor har ID2ME ikke få fat i bloggere i de unges målgruppe eller Paradise Hotel deltagere. Fx den kendte Benjamin med 100.000 unge følgere på Instagram eller store bloggere på Facebook eller lignende? ID2ME skulle give de små kendte deres smartphone, som de kunne ”reklamere” med. Det ville være langt billigere end reklamerne på Nørreport og Kongens Nytorv – og faktisk havde de ramt deres målgruppe meget bedre!

Kunne ID2ME kombinere gratis telefoner til de kendte med et invite-system, ville det ramme hurtigt og effektivt ved de unge. De kendte ville være de eneste (i starten), som havde mulighed for at sende invites ud, og derfor gøre dem endnu mere populære. Det ville være en selvforstærkende cirkel, som ville gå viralt i netop den unge målgruppe. Det ville på samme måde, som ved One+1, give den 17 årige pige en cult lignende status. Se det ville sælge smartphones!

Fandt du denne artikel brugbar?

47 12

Del med dine venner!

Facebooktwitterlinkedin

8 svar til “Derfor får den nye danske smartphone ikke succes (ID2ME)”

  1. Iver Jakobsen siger:

    Rigtig god vinkel.

    Læg dertil at telefonen er alt, alt for dyr. Den koster 4.000 kr. og har mellemklasse specifikationer. Telefonen har ikke noget specielt, ud over den applikation der styrer dens menu. Den store fejl fra ID2ME er, at de forsøger at sælge det som en nyudviklet dansk TELEFON. I virkeligheden skulle de bare have udviklet applikationen og sat den til salg for fx 30-50 kr. Hvis den var smart nok, så ville succesen komme af sig selv via mund-til-mund metoden.

    Nu rammer de ingen målgrupper, for har de overhovedet en reel målgruppe? Hvis man ønsker en Iphone eller en topmodel fra Samsung eller HTC, ville man så kunne acceptere dårligere kamera og en langsommere telefon, selvom den er dyr?

    • rmadsen siger:

      Hej Iver.

      Tusind tak for din besked! Jeg er glad for du kan bruge det.

      Jeg er helt enig. Telefonen er for dyr, og brandingen fejler. Det er set før, at et relativt dyrt produkt (i forhold til spec) blev en succes når brandingen var god.
      Det er bare ikke tilfældet her.

      100% enig, de laver et mix af alt her. Det er synd nu hvor der endelig er danskere som udfordre markedet 🙁

      De bedste hilsner
      Rasmus

  2. Iver Jakobsen siger:

    Jeg har også læst og set diverse interviews med de danske bagmænd. Men det forvirrer kun endnu mere. De giver udtryk for, at de vitterligt har lavet en banebrydende telefon (ikke et brugerinterface). De er naturligvis begejstrede og fortæller hvordan de har kastet alt ind på at få succes. Og det er fint at de er glade for deres produkt. Produktudvikling og nye opfindelser er altid godt, Problemet er, at de totalt overvurderer det produkt de har lavet. Hvis jeg laver et nyt smart videotelefoni-produkt á la Skype, så laver jeg det da heller ikke således, at man kun kan købe produktet hvis man køber en bestemt mellemklasse PC. Det gør ikke engang Google og Microsoft, selvom de måske godt kunne lave denne software med eksklusivrettigheder til deres egne enheder.

    Det er også interessant, at det kun er Telia der har taget telefonen til sig. Sjovt nok har direktøren forID2ME en fortid som bl.a. indkøber i netop… Telia. Øvrige teleselskaber har ikke fundet det nødvendigt at have ID2ME i sortimentet, selvom alle selskaber vel også jagter de unge kunder.

    Den lanceres som en Dual-SIM telefon, men hvis man skal bruge mere hukommelse end 16 GB (det skal jeg), så optager Micro SD-kortet den ene SIM-kort plads. Dette virker mega kikset.

    PS – på Den Blå Avis er priserne mere realistiske. 1.500 – 2.000 kr. for en helt ny model der kun lige har været pakket ud.

    • rmadsen siger:

      Hej Iver.

      Jeg er fuldstændig enig – der er ingen klare linjer i udtalelserne.

      Som jeg forstår det (ret mig, hvis jeg bare mistolker deres kommunikation) mener ID2ME at en af kerne funktionerne er deres Swipe-funktion mellem apps. Funktionen skulle være banebrydende da du nu nemmere kan navigere rundt. Er ikke helt sikker på om det gør det hurtigere at skifte eller det er fordi du nemmere kan bruge telefonen med 1 hånd. Det gør i min verden ikke telefonen banebrydende!

      Fuldstændig enig! De kunne have lavet denne funktion som et lag oven på en allerede eksisterende telefon, og stadig teste om kunderne ville købe telefonen.

      Jeg har tænkt den del over hvad jeg ville give for telefonen. Men udfordringen er, at uanset hvor billig den bliver, vil jeg aldrig skifte min nuværende telefon ud. Måske er jeg bare blevet gammel og grå, men enten skal mine venner anbefale den – ellers skal den simpelthen være banebrydende. Der er ID2ME slet ikke…

      Ville du købe den for 1.500 kr.?

      De bedste hilsner
      Rasmus

  3. Iver Jakobsen siger:

    Nej, jeg tror ikke jeg ville købe den for 1.500 kr. Så ville jeg hellere kigge efter fx Moto G 3rd generation eller en af Samsungs mid-price telefoner. Alternativt har Acer også en model i samme prisleje.

  4. Nikolaj siger:

    Jeg bliver lige nød til at komme med en rettelse. Firmaet hedder kun “One+” og ikke “One+1”. One+1 er navnet på den forste mobil de lavede. Nu er der siden kommet One+2 og One+X på markedet. 🙂