Mange misforstår disse iværksætter teorier

Mange iværksættere laver helt grundlæggende to fejl, som gør, at de aldrig får succes. De misforstår teorier og/samt eksekveringen af ”Launch crap – but launch” og ”The lean startup”. Selv dem som forstår teorierne laver ofte en åbenlys fejl ved lanceringen. Gør du?

Frygten for at fejle

Frygten for at fejle gør, at mange som drømmer om iværksætteri ikke tager det første lille skridt. De prøver at planlægge og “forudse” alt, inden de starter – således, at deres start-up ikke bliver en fiasko.

Det giver egentlig god mening, når du tænker over det. Mennesket vil gerne forsøge at undgå at fejle og prøve at bruge sin logiske sans til at forudse problemer og cases, som vil opstå. Derfor fejler den første pulje af iværksættere ved, at de prøver at planlægge så mange ting, at de aldrig får produktet ud til deres kunder.

Det nye sort = de nye teorier

Udtrykket, “Launch crap – but launch”, er et hot udtryk og bliver ofte brugt af dygtige iværksættere som et råd til nye iværksættere. Egentlig betyder det bare “Få dit produkt udover rampen uanset, om du føler, at produktet kan blive meget bedre”. TeorierDen store læring kommer nemlig først, når produktet bliver anvendt af kunderne – eller mangel på samme.

Det nye problem

Endelig har mange iværksættere forstået princippet og lancerer deres produkt før, det er færdigudviklet. Iværksættere forstår nu, at det vigtigt at få hurtig feedback fra deres kunder. På den måde har de mulighed for at tilrette produktet med det samme – som sikrer, at de ikke lancerer et produkt, som ingen ønsker at købe.

Desværre har den næste pulje af iværksættere, som fejler, misforstået udtrykkende ”Launch crap” og ”The lean startup”. De har ganske enkelt glemt den eneste regel, som tæller, når du skal bruge disse teorier til succes. Nemlig: ”Du skal OGSÅ have et sublimt produkt!” 🙂

Det grimme produkt

Forleden besøgte jeg et startup, som er et godt eksempel på dette. De tror, de har lavet et sublimt produkt, som er langt flottere end deres konkurrenter. Samtidig er de stolt af deres hurtige eksekvering i markedet. Desværre ser jeg noget helt andet, når jeg kigger på dem ude fra. De har lanceret et grimt produkt, der ikke er brugervenligt samtidig med, at produktet kan alt for meget 🙁

Det sublime produkt

Mange iværksættere tror altså, at produktet skal kunne en masse ting! Og eftersom de forstår, at de skal hurtigt i markedet, ender de med at skynde sig med at udvikle en masse funktioner og features. Resultatet er et dårligt produkt, som kan mange ting, men som på ingen måde er brugervenligt og lækkert – altså langt fra et sublimt produkt.

Et sublimt produkt må i min verden defineres således:
”Et sublimt produkt har ikke mange funktioner eller features. Et sublimt produkt løser et specifikt problem nemmere, flottere og højst sandsynligt helt anderledes end konkurrenterne.”

Løsningen

Det hele bunder ud i ”prioritering, pilotering og udelukkende prioritering!”. Du er simpelthen nødt til at skære alt fra, som er ”nice-to-have”, og udelukkende koncentrere dig om, hvad der er ”need-to-have”. Og det som er ”need-to-have” skal så laves så flot, elegant og brugervenligt, at det ender med at blive et sublimt produkt!

Nu er du også klar til at bruge teorierne ”Launch crap” og ”The lean startup” – selv tak 🙂

 

Fandt du denne artikel brugbar?

19 0

 

Del med dine venner!

Facebooktwitterlinkedin

2 svar til “Mange misforstår disse iværksætter teorier”

  1. Marc Falkenberg siger:

    Tak for det fine indlæg, synes helt klart det brugbart 🙂
    God dag!

    • rmadsen siger:

      Hej Marc.

      Tusind tak for din kommentar – er super glad for, at du fik noget ud af indlægget 🙂

      De bedste hilsner
      Rasmus