Undgå denne fejl som iværksætter

Mange glemmer at få hurtig feedback fra kunderne! Undgå denne kæmpe fejl, da det kan spare dig for mange ærgrelser!

Samme idé men forskellige tanker

En ting, jeg har lært gennem min tid, er, at alle har hver sin forestilling om, hvad en idé skal forme sig til. Du og din partner har aldrig det samme billede af en idé – også selvom I har den samme vision og drøm.

Det samme gør sig gældende for dine kommende kunder! Hvis du fortæller din omgangskreds om en god idé, så forstiller de sig også en lidt anden version af din idé.

Her fejler iværksættere

Selvom dette for nogen kan virke som det mest logiske, er det her et af de områder, Spørg - og undgå fejlhvor jeg ser flest startups fejle. Mange iværksættere laver en idé, de selv har i hovedet men får først alt for sent feedback fra kunderne. Mange ender derfor med at udvikle noget, som kunderne slet ikke vil have.

Du har sikkert som mange andre iværksættere, læst forskellige versioner af teorien, ”The lean Startup”, der fortæller, at du skal have feedback fra kunderne så hurtigt som muligt. Desværre misforstår mange iværksættere dette. Ellers ved de ikke hvordan de skal gøre det. Er du en af dem?

Et eksempel

Lad mig tage min bog, ”Det lille skridt”, som et eksempel. Først fik jeg idéen til selve bogen! Den snakkede jeg selvfølgelig med folk i min omgangskreds om – og fik lidt ekstra tanker efterfølgende. Det er nøjagtigt som så mange andre iværksættere ville gøre. Forskellen er bare, at jeg straks gik i gang med at få mere feedback:

”Hver eneste gang jeg havde skrevet et kapitel, sendte jeg det rundt til 6 andre – enten nuværende eller kommende iværksættere”

På den måde fik jeg lyn hurtig feedback fra potentielle kunder. Værdifuld feedback hvor jeg kunne tilrette bogen med det samme! For det ikke skal være nok, fik jeg de samme 6 personer, samt 8 andre, til at læse den fulde bog, da den var færdig. Alt feedbacken blev rettet til, inden min bog gik i handlen.

Nu sidder jeg tilbage med en super god bog, der allerede har fået al den feedback, den behøver. Jeg har altså ikke brugt tid på at udvikle et produkt, som ingen gider at købe.

Så hvad er læringen?

”Få NU noget feedback med det SAMME – og gerne mens du laver produktet!”

 

Fandt du denne artikel brugbar?

7 0

Del med dine venner!

Facebooktwitterlinkedin