Dinero er solgt: Den nye strategi (del 2 ud af 4)

Efter ”nederlaget” var der som sagt en stor skuffelse blandt ejerne af Dinero – som resulterede i en masse tanker blandt os alle. Var vores tanker om prisen urealistisk høj? Ville vi nogensinde få solgt virksomheden til det, vi ønskede? Hvad skal vi gøre nu? Dette var bare nogle af alle de spørgsmål, vi stillede os selv.

Dette blogindlæg er en serie af 4 stk., som forklarer min egen opfattelse af processen ved salget af Dinero til Visma. Ét blogindlæg om ugen frigives, og lige nu, er følgende frigivet:

– Sådan foregik det (del 1)
– Den nye strategi (del 2 – du læser dette indlæg nu)
– Mødet jeg aldrig glemmer (del 3)
– Da underskriften kom (del 4)

Hvorfor gav det så mange tanker?

4 meget interesseret spillere skulle, som tidligere skrevet, alle indgive et bud på Dinero. Men faktisk var vi ikke særlig interesseret i de 3 andre end Visma. Visma var nemlig den potentielle køber, der ville lade os forsætte vores gode arbejde med at gøre livet nemmere for iværksættere og små, selvstændige erhvervsdrivende – altså vores lille ”disruptive” retning. Samtidig ville de give os både ressourcer og viden til at tage Dinero til det næste niveau.

De 3 andre ville enten lukke Dinero og flytte kunderne over til deres software eller bare stoppe al udvikling og lade Dinero være en indgangsvinkel til det danske marked 🙁

Derfor stod vi med en mærkelig følelse i kroppen! Kunne vi kun sælge vores lille ”baby”, hvis vi ville skuffe vores medarbejdere og kunder? Det er pest eller kolera at sælge virksomheden for at lukke den – eller stoppe al udvikling!
Dinero solgt

Den nye strategi!

Da det hele havde lagt sig, kunne vi nemt blive enige om, at vi skulle have en nye strategi – som ville kræve en del fokus og disciplin. Vi skulle for første gang i Dineros historie prøve at få et flot overskud. Lige fra begyndelsen har vi historisk set brugt hver en krone i virksomheden til at vækste for. Men holdningen blandt alle var klar: Lad os lave verdens sundeste virksomhed i stedet for 🙂

Ændringerne

Det betød mange ændringer rundt om i virksomheden. Vores hensigt var ikke at omkostningsminimere hele virksomheden – men nærmere at sætte turbo på det, vi er bedst til – som f.eks.:

  • Nye funktioner som ville få flere gratis brugere til at opgradere
  • Nye tilkøbsfunktioner som f.eks. vores skattepakke
  • Markedsføre os endnu mere så vi kunne få flere kunder i butikken

Det betød særligt mere fokus på vores kampagner, måden vi onboardede kunder på samt hårde beslutninger omkring hvilke funktioner, der prioriteres først i udviklingsafdelingen!

Hvorfor var overskuddet vigtigt?

Da vi tidligere havde haft en føler ude ved potentielle købere, dukkede der forskellige typer af virksomheder op. Der var alt fra revisionskontorer, banker og selvfølgelig andre regnskabsprogrammer. Alle disse typer af købere agerede på en eller anden måde inden for samme ”felt”.

Men hvis vi begyndte at lave et solidt overskud, ville der dukke langt flere købere op – altså ikke kun købere fra det samme ”felt” som før. Det ville pludselig være rigmænd, kapitalfonde og mange andre som bare gerne ville have forrentet deres penge langt bedre end i banken. Altså ville antallet af potentielle købere stige med 400-500%. Derfor var et strategiskifte vigtigt! Og det virkede…

I næste uge vil du kunne læse om, da Visma ville i kontakt med os igen efter små 5 måneder! Jeg vil her blogget om hvordan det skete og om alle de sjove/interessante møder, der opstod i den sammenhæng 🙂

 

Fandt du denne artikel brugbar?

9 1

Del med dine venner!

Facebooktwitterlinkedin