Sådan vil jeg starte min næste virksomhed


I forbindelse med min bog, ’Det lille skridt’, er der efterhånden en del unge iværksættere, som stiller en masse gode spørgsmål. I sidste uge spurgte en ung gut mig omkring selve opstarten.

Sælg før du har et produkt

Det er ingen hemmelighed, at jeg kommer til at starte en ny virksomhed inden for en årrække – det er her, mit hjerte lever. Måden jeg vil gøre det på er lidt anderledes, men den er også simpel: ”Jeg vil forsøge at sælge et produkt, inden det er lavet”.

Jeg ved, det lyder mærkeligt! Men det er nemt. Bare lav en hjemmeside til det. Men jeg stopper ikke her. Jeg vil finde 2 idéer, som jeg inderligt tror på – og lade kunderne bestemme hvilken idé, jeg skal starte 🙂

Lad kunderne bestemme!

Du kan sammenligne det med, at du står foran Føtex og spørger potentielle kunder hvilken en af to forskellige juicevarianter, de synes er den bedste. Den med flest stemmer sætter du i produktion (og kasserer den anden).

Det er en genial måde at starte virksomhed på, da det giver hurtig feedback fra omverdenen allerede inden, du har lavet produktet!

Først skal du selvfølgelig finde 2 gode idéer, som du vil gå videre med! Du skal også have lagt en del energi i hver af idéerne og selvfølgelig allerede have spurgt de første i dit netværk, hvad de synes. Er du i tvivl om, hvordan du gør dette, vil jeg anbefale dig at læse de første kapitler i min bog 🙂

Del 1: Lancér begge idéer

Du sidder altså med 2 gode idéer, som begge kunne være din nye virksomhed. Nu skal du bare i gang 🙂

I rigtig Dropbox-stil skal du nu lave en flot hjemmeside til hver af idéerne med en flot video/tegning, som præsenterer produktet grundigt og samtidig salgsagtigt. Nøjagtig som du ville gøre, hvis du var klar til at sælge produktet.
Starte virksomhed

På hver af hjemmesiderne skal kunderne kunne en eller flere af disse ting:

  • Købe produktet
  • Indtaste deres e-mailadresse
  • Ring mig op boks

Vælger du løsningen, hvor kunderne kan købe dit produkt, skal de selvfølgelig have at vide, at du ikke er klar endnu. Så når de klikker ”køb”, kommer de til side med teksten: ”Vi desværre ikke klar endnu. Vi sender dig en mail, når vi er klar”.

Vælger du i stedet ”Ring mig op”, har du også mulighed for at interviewe dem og lære mere om dine potentielle kunder.

Del 2: Køb markedsføring

Nu begynder du at købe markedsføring til hver af dine idéer. Jeg er ikke klar over, hvor mange penge du skal bruge for at finde den bedste idé. Men der skal altså lidt data igennem, så jeg tror ikke, du kommer udenom at smide 9-15.000 kr. til hver.

Trafikken køber du selvfølgelig der, hvor det giver mening for hver af idéernes målgruppe. Det kan fx være på Facebook, LinkedIn, Google eller noget helt andet.

Det er sikkert forskelligt, hvor længe du skal have annoncerne kørende for at have nok data, men der skal hvert fald gå 3-4 uger.

Husk at optimere dine annoncer og hjemmeside løbende da du helt sikkert bliver klogere hen ad vejen.

Del 3: Lad nu kunderne bestemme hvilken virksomhed du skal starte!

Ganske simpelt tager du den idé, som har fået flest sign-ups/køb eller opringninger. Nu har du allerede skabt din første lille kundebase – så kom i gang med at få lavet produktet i en helvedes fart!

Alt held og lykke med det! 🙂

 

Fandt du denne artikel brugbar?

9 0

Del med dine venner!

Facebooktwitterlinkedin

4 svar til “Sådan vil jeg starte min næste virksomhed”

  1. Hej Rasmus

    Hvor er det sjovt. Jeg udtænkte denne idé på en lidt anerledes måde for en halvt års tid siden. Men udfaldet er det samme.

    Min idé var netop udover alle de ting du nævner i fremgangsmåden, at når kunden når til købsknappen og bliver skuffet, skal kunden have mulighed for at besvare et spørgeskema hvorefter han/hun afleverer sin email adresse

    Som tak til kunden giver man ham/hende en ‘rabat kode’ til en internet butik i samme boldgade som din, det kræver at du har fundet en samarbejdspartner. En samarbejdspartner i en tidlig stadie ved vi er godt. Hans hjælp kan der måske/ højst sandsynligt drages nytte af på et senere tidspunkt.

    Alle 3 parter får noget ud af det. Kunden afleverer et spørgeskema til dig. Som tak får kunden en ‘rabat kode’ din samarbejdspartner bliver glad fordi du skaber salg til ham. En anden gang er det måske ham der skaber salg til dig.

    Mega sjov og vigtig tænkning.

    Tror jeg vil igang med at læse “Det lille skridt”

    God pinse derude

    • rmadsen siger:

      Hej Christian.

      Fedt at du har haft de samme tanker 🙂

      Er usikker på om jeg ville sende min kommende kunde over til en anden butik (nu har du jo betalt for at skaffe kunden) – men hvis det gøres rigtigt kan det sikkert godt lade sig gøre. Specielt hvis idéen lukkes ned!

      Gør endelig det. Du kan evt. sende mig en mail når du har købt den, så vil jeg signere den.

      De bedste hilsner
      Rasmus

  2. Mia Balint siger:

    Hej Rasmus,

    Det er en mega fed approach, du beskriver.

    Metoden hedder Pretotyping, og der findes meget fedt materiale omkring metoden.

    Tim Vang er én af vores specialister på området i Danmark – tjek evt. pree.to ud 🙂

    / Mia

    • rmadsen siger:

      Hej Mia.

      Det har du fuldstændig ret i – har selv skrevet dybere om det i min bog 🙂

      De bedste hilsner
      Rasmus