Procesomlægning
Vi bygger flowet sammen med dem, der bruger det
Den der udfører opgaven i dag kender undtagelserne. Hvad sker der, når kunden har to konti, når bilaget mangler, når beløbet overstiger en grænse alle kender og ingen har skrevet ned.
Derfor afleverer jeg ikke et færdigt flow. Vi bygger det sammen med jeres egne folk, og de lærer det undervejs.

Sådan foregår det
Beskrivelsen først, flowet bagefter
Vi skriver processen ned som den er. Hvem starter den, hvad udløser den, hvilke oplysninger skal være på plads, hvad sker der når noget går galt, og hvornår er den færdig.
De fleste går i stå ved spørgsmål tre. Der ligger arbejdet, og der bryder automatiseringerne også sammen bagefter.
Når beskrivelsen holder, bygger vi. Jeres medarbejdere sidder ved tastaturet.
Fra min egen praksis
- No-code flows i RenBåd, håndteret
- 16 mio. kr.
- Transaktioner gennem de samme flows
- 2.407
- Udviklere det krævede
- 0
Jeg byggede flowene i RenBåd uden udviklere og uden budget. De kører stadig i baggrunden, mens rigtige udviklere tager over.
Det får I med
- Ét flow bygget færdigt og sat i drift
- Jeres egne medarbejdere har bygget det med og kan rette i det bagefter
- Processen skrevet ned, inklusive de undtagelser der før kun stod i hovedet på nogen
- En arbejdsgang der ikke står og falder med én person
Hvilke processer
Dem I gentager ofte, som følger de samme regler hver gang, og som irriterer nogen. Månedsrapportering, tilbudshåndtering, bilagsbehandling, opfølgning på kunder. Frekvensen giver gevinsten, og irritationen sikrer at nogen gider gøre den færdig.
«Rasmus har automatiseret en masse af de vigtige opgaver, der ellers nemt bliver glemt i en travl hverdag. Han satte sig bare ned og byggede det. Uden udviklere, uden budget.»
Har I en proces, hvor de samme timer går igen hver måned? Skriv hvilken, så finder vi ud af om den er den rigtige at starte med.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvad er en procesomlægning?
- Vi tager én arbejdsgang og bygger den om, så den kører af sig selv. Fx månedsrapporteringen eller tilbudshåndteringen. Jeres egne medarbejdere sidder med og bygger flowet, så de kan rette og udvide det bagefter.
- Hvem bygger flowet?
- Jeres egne folk, sammen med mig. Den der udfører opgaven kender undtagelserne, og de står ingen steder skrevet ned. En konsulent der bygger alene, rammer ved siden af og efterlader noget ingen kan vedligeholde.
- Skal medarbejderne kunne kode?
- Nej. De skal kunne beskrive deres egen proces, så en ny kollega kan følge den uden at spørge. Værktøjerne klarer resten, og den der kender opgaven kommer længere end en udvikler der ikke gør.
- Hvilke processer egner sig bedst?
- Dem I gentager ofte, som følger de samme regler hver gang, og som irriterer nogen. Frekvensen giver gevinsten, og irritationen sikrer at nogen gider gøre den færdig.
- Hvad sker der, når vi er færdige?
- Flowet kører, I har processen skrevet ned med undtagelser og alt, og jeres folk har bygget den med. Målet er en arbejdsgang der fungerer uden mig. Kan I ikke rette den selv bagefter, har jeg ikke løst opgaven.