·AI
EaaS: SaaS er ikke død, men den skifter form

Mit take: SaaS er ikke død. Men den skifter form 🔄
Der er skrevet mange indlæg om, at AI slår SaaS ihjel. Argumentet lyder, at når enhver kan bygge sit eget værktøj på en eftermiddag, forsvinder markedet for at sælge software som abonnement.
Jeg køber ikke den konklusion. Men jeg tror på, at det, vi betaler for, ændrer sig fundamentalt.
Én ting jeg har brugt næsten et år på at formulere, er endelig ved at falde på plads: Vi er på vej fra SaaS → EaaS.
Altså Employee as a Service 🫣
Hvad Employee as a Service betyder i praksis
👉 Forestil dig en konsulent, der kun arbejder for dig. Konstant.
Som kender din forretning. Er proaktiv. Handler uden du spørger.
Du føler, det er et menneske.
Et softwareabonnement venter på, at du logger ind. En medarbejder kommer til dig, når der er noget, du skal vide.
Du køber ikke længere et værktøj, du skal lære at betjene. Du køber et resultat, og det kommer til dig, mens du laver noget andet.
Tag debitorstyring som eksempel. I SaaS-versionen logger du ind i et system, kigger på en liste over forfaldne fakturaer og trykker på en knap. I EaaS-versionen får du en besked om, at tre kunder er blevet rykket, en fjerde har bedt om en afdragsordning, og skal du godkende den?
Nogle gange ER det et menneske, du kommunikerer med. Men oftest er det en AI-agent, der opfører sig som et menneske - måske med et menneske, der godkender i baggrunden.
Den kombination er vigtigere, end den lyder. Mennesket i baggrunden håndterer undtagelserne og tager ansvaret. Agenten håndterer de 90 procent, der ligner hinanden.
Og én EaaS-"medarbejder" kan nemt betjene 10-30x flere kunder end i dag.
Vi går altså tilbage til det personlige… bare på en helt anden skala. 🚀
Vi har brugt tyve år på at skalere ved at gøre servicen upersonlig. Selvbetjening, hjælpeartikler og ticketsystemer. Nu kan vi skalere den anden vej.
Sådan ser skiftet ud i danske virksomheder
Og sådan ser jeg det udspille sig i Danmark lige nu:
👼De små virksomheder vinder frem. Mest fordi de ikke kender compliance-reglerne særlig godt. Det er selvfølgelig ikke super smart - men de kommer frem til nogle fede løsninger. Og det er muligt, fordi der kun er ganske få medarbejdere, hvis hverdag rent faktisk skal ændre sig.
Det er en ubehagelig observation at dele, og jeg synes stadig den er rigtig. Uvidenhed er ikke en strategi, og risikoen er reel. Men fordelen ved at være fem mennesker er, at beslutningen om at ændre arbejdsgangen tages over en frokost.
🧑🔧 De mellemstore tager nogle flotte steps. De forstår godt, der er regler, og navigerer okay i dem. Tager bevidste risici - nogle gange lige på grænsen, men de lever med den begrænsede downside. Deres største problem er adoption. Det er det, der dræber flest projekter.
Adoption er det ord, jeg gentager oftest, når jeg er ude hos virksomheder. Løsningen fungerer, ledelsen er begejstret, og tre måneder senere bruger fire ud af tredive den.
Som regel har nogen bygget værktøjet uden dem, der skal bruge det. Får de lov til at bygge det selv, bruger de det bagefter.
👵🏻 De store koncerner har det virkelig svært. Jeg ser få rigtige succeser. Og når det endelig lykkes, er det næsten altid fordi de har købt software ude i byen, hvor leverandøren har taget hånd om compliance. De store kæmper altså med BÅDE compliance, at interne medarbejderne kan bygge løsningerne OG adoption.
Tre forhindringer på én gang. Falder du på én af dem, står projektet stille, og i en stor koncern skal alle tre løses af hver sin afdeling.
Hvad det betyder for dig
Hvad prøver jeg at sige med det her?
Vi ser et skifte i danske virksomheder lige nu. 🔥
De små vinder frem med AI. De bliver større - uden at ansætte!
Vækst uden ansættelser ændrer, hvad en virksomhed af en given størrelse kan tage sig af. Otte medarbejdere kan gå efter kunder, der før krævede tredive.
Samtidig begynder vi at købe helt nye typer services (EaaS), som de store simpelthen ikke kan nå at omstille deres struktur til hurtigt nok. Hvert fald ikke med den opsætning de fleste sidder med.
Hvis du sidder i en større virksomhed, er der én ting, du kan gøre i denne uge. Find den proces, hvor I bruger flest timer på det samme igen og igen, og lad dem, der udfører den, beskrive den. Så har I fundet jeres første kandidat.
Sygt spændende tid vi lever i 🔥
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder EaaS (Employee as a Service)?
EaaS er en service, der opfører sig som en medarbejder frem for som et stykke software. Den kender din forretning, er proaktiv og handler uden at du beder om det. Oftest er det en AI-agent med et menneske, der godkender i baggrunden.
Er SaaS død på grund af AI?
Nej, men forretningsmodellen skifter form. Vi går fra at betale for adgang til et værktøj til at betale for et resultat, nogen leverer. Softwaren findes stadig, den venter bare ikke længere på, at du logger ind.
Hvorfor kommer små virksomheder hurtigere i gang med AI?
Der er få medarbejdere, hvis hverdag skal ændre sig, og beslutningsvejen er kort. De kender ofte ikke compliance-reglerne særlig godt, hvilket giver fart og risiko på samme tid. Til gengæld nåer de frem til nogle stærke løsninger.
Hvad dræber flest AI-projekter i mellemstore virksomheder?
Adoption. Løsningen fungerer teknisk, og medarbejderne bruger den ikke. Det sker typisk, når nogen har bygget værktøjet uden dem, der skal arbejde i det til daglig.
Hvorfor har store koncerner sværere ved AI?
De skal løse compliance, kompetencer og adoption på samme tid, og de tre ting ligger i hver sin afdeling. Når det lykkes, er det som regel, fordi de har købt en færdig løsning, hvor leverandøren har taget hånd om compliance.
Skal vi tage snakken hos jer?
Skiftet fra SaaS til EaaS handler mindre om teknologi end om, hvem der får lov til at bygge, og om folk rent faktisk tager løsningen i brug.
Jeg holder foredrag og workshops for ledergrupper og teams, hvor vi går fra oplæg til jeres egne første løsninger på samme dag. Skriv til mig, hvis I vil have besøg.